top of page
Nordby_Fotograf_Jeanette_Philipsen_Press

Skønne Samsø

Smukke Samsø, råvare festival og masser af oplevelser

Endnu engang tager vi til Samsø, denne gang kan du opleve nogle af landets bedste råvarer.

Fredag d. 13. juni. kl. 7.30 er der afgang fra Bymidten 18, 4050 Skibby. Herfra kører vi til Kalundborg hvor vi skal med færgen kl. 8.50 til Samsø, hvor vil man opleve Samsøs smukke natur. Vi kører først til Permelille hvor vi skal besøger Svanegården, en gårdbutik hvor man blandt andet har sin egen uldproduktion m.m. Herfra kører vi til Ballen hvor vi skal nyde en god sommerplatte inkl. 1 øl/vand på Restaurant Skipperly. Efter en god frokost vil der være lidt tid på egen hånd hvor man kan opleve Ballens smukke havnemiljø. Ca. kl. 14.30 kører vi til hotel Flinchs som ligger i Tranebjerg, (det er også her der er Råvare Festival.) Efter tjek ind vil der være tid på egen hånd, indtil der vil være en 2-retters menu kl. 18.30.


Lørdag d. 14. juni. Morgenmad kl. 8.00 – 10.00. Hele dagen er sat af til man kan opleve Samsø Råvare Festival, man kan gå lige fra hotellet til festivalen. Læs mere om festivalen her: https://www.samsoraavarefestival.dk/. Kl. 18.30 venter der os 3-rettes menu på hotellet.


Søndag d. 15. juni. morgenmad kl. 8.00 – 9.30. Vi tjek-ud fra hotellet kl. 10.00 herfra kører vi lidt rundt på øen, inden vi kl. 13.00 skal have frokostbuffet efterfulgt af kaffe og kage på Stensbjerggaard Aktiv ferie. Herfra kører vi mod Nordby hvor man kan besøge den gamle butik Gl. købmandshandel eller bare nyde den smukke by, herfra kører vi til færgen som vi skal med kl. 17.35. Vi forventer ankomst til Skibby ca. kl. 20.00.


Pris pr. person kr. 3710 kr.

 

Inkl. i prisen:


Transport.
Hotel Flinchs inkl. ½ pension.
Fredag frokost på restaurant Skipperly med 1 øl/vand.
Søndag frokost samt kaffe og kage på Stensbjerggaard Aktiv ferie.
Drikkevarer på egen regning.

Tillæg for enkeltværelse 2 nætter 800 kr. betales ved tilmelding.

Prisen er baseret på 35 deltagere.
Ret til ændringer forbeholdes.

bottom of page